Liverpool FC – Alt du skal vide om The Reds

Liverpool FC blev grundlagt i 1892, og The Reds har sidenhen vokset sig til at være en af Englands og verdens største og mest populære fodboldklubber. Klubben fra det vestlige England er kendt for sine fanatiske fans, der støtter holdet på både Anfield Road og udebaner i hele Europa, og for sin attraktive spillestil.

Igennem årene har flere danske spillere trukket den berømte røde Liverpool-trøje over hovedet, og klubben er i dag en af de mest populære udenlandske klubber blandt danske fodboldfans.

Liverpools historie

Klubben blev grundlagt i 1892 efter, at man brød ud fra de senere ærkerivaler fra Everton FC. Lige siden grundlæggelsen har klubben haft hjemmebane på Anfield Road, og Liverpool var en stor succes allerede fra starten af.

Allerede i 1914 nåede Liverpool sin første FA Cup-finale, og i 1922 og 1923 vandt klubben sine første engelske mesterskaber.

Succes med Bill Shankley

I årene efter anden verdenskrig havde Liverpool det svært, og i 1954 rykkede klubben endda ud af den bedste række. Vendepunktet kom i 1959, da legenden Bill Shankley blev ansat som manager. Han førte klubben tilbage i det gode selskab, og i 1964 blev de igen engelske mestre, imens de året efter vandt FA Cuppen. I 1973 førte han Liverpool FC frem til sejren i UEFA Cuppen inden, at Shankley gik på pension.

Liverpools nye manager blev assistenttræneren Bob Paisley, der i sin første sæson sikrede både mesterskabet og UEFA Cuppen. Året efter vandt Liverpool for første gang Europa Cuppen, og den titel blev genvundet i 1978.

I alt vandt The Reds 20 trofæer under Paisley, seks mesterskaber, tre Europa Cup, UEFA Cuppen og tre Liga Cup.

Liverpool var altså et af verdens absolut stærkeste hold i 1970’erne, men succesen skulle snart komme til en brat ende.

I 1983 trak Paisley sig tilbage, og han blev erstattet af Joe Fagan. I hans første sæson vandt LFC the treble med mesterskabet, liga cuppen og Europa Cuppen. Året efter nåede de finalen i Europa Cuppen endnu en gang, hvor de mødte Juventus.

Den finale skulle dog sætte en foreløbig stopper for Liverpools dominans.

Liverpools trofæskab.

Heysel-tragedien

Finalen imod Juventus blev spillet i Bruxelles på stadionet, Heysel. Her udbrød nogle af Europas værste stadionoptøjer, da LFC-fans brød igennem to hegn og angreb de italienske fans. Under de engelske hooligans’ angreb på italienerne kollapsede en mur, og 39 fans, hovedsageligt italienere, blev dræbt.

Episoden blev kendt som Heysel Stadion tragedien, og den kostede efterfølgende alle engelske klubber en fem års karantæne fra at deltage i europæisk fodbold. Derudover fik Liverpool en seks-årig karantæne.

På trods af de mange dødsfald blev kampen færdigspillet, og LFC tabte 1-0.

Krise og den lange vej tilbage

Karantænen endte effektivt Liverpools tid som en topklub i engelsk og europæisk regi. De vandt ganske vidst to yderligere mesterskaber i 1988 og 1990, men 1990’erne blev en lang titeltørke. Liverpool var langt fra at kæmpe med i toppen, og de blev også overhalet økonomisk af blandt andet Manchester United og Arsenal.

I midten af 2000’erne stak Liverpool igen hovedet frem med Rafa Benitez som manager. Under spanierens ledelse vandt The Reds Champions League i 2005 efter en legendarisk finale imod AC Milan, og to år senere var de igen i finalen. Her tabte de dog til selvsamme AC Milan.

Det var først, da Liverpool ansatte tyske Jürgen Klopp som manager i 2015, at de for alvor kom tilbage til toppen. Tyskeren genvandt mesterskabet i 2020 for første gang siden 1990, og han formåede også at vinde Champions League i 2019.

Liverpool stadion

Liverpools hjemmebane er det legendariske Anfield Road. Det er umuligt at snakke om engelske stadions uden at nævne Liverpools stadion.

Anfield Road har plads til 53.394 tilskuere, og det er dermed et af de største stadions i England. Før grundlæggelsen af Liverpool FC i 1892, var Anfield Road faktisk Evertons hjemmebane. Everton spillede der mellem 1884 og 1891 før, at de flyttede til Goodison Park, hvor de har haft hjem lige siden.

Den mest berømte tribune på Anfield Road er endetribunen, The Kop. Det er her de mest fanatiske LFC-tilhængere hører til. The Kop står for stemningen på Liverpools stadion, og den er især berømt for sin massive støtte i europæiske kampe.

Danskere i Liverpool

Liverpool FC har stolte traditioner med danske spillere. Flere danskere har gennem årene trukket den legendariske rød-hvide trøje over hovedet, og det er en af grundene til klubbens massive popularitet i Danmark.

Alle danskere, der har spillet i Liverpool:

  • Jan Mølby – 1984-1996
  • Torben Piechnik – 1992-1994
  • Michael Stensgard – 1993-1997
  • Jørgen Nielsen – 1997-2002
  • Daniel Agger – 2006-2014
  • Martin Hansen – 2006-2012
  • Nikola Saric – 2008-2011
  • Nicolaj Køhlert – 2009-2011
  • Christian Poulsen – 2010-2011

Hvem ejer Liverpool?

Liverpools ejer er den amerikanske investeringsgruppe Fenway Sports Group Holding. De købte Liverpool i 2010 fra de tidligere ejere George Gillett og Tom Hicks.

Udover Liverpool ejer Fenway Sports Group Holding også baseball-holdet Boston Red Sox og NHL-holdet Pittsburgh Penguins.

I 2022 offentliggjorde Fenway Sports, at de var åbne for at sælge klubben til den rigtige investorer.

Så mange titler har LFC vundet

Liverpool er en af de mest succesfulde klubber i England. Holdet har vundet alle turneringer, der er værd at vinde i både England og Europa.

Liverpools titler:

  • 19 engelske mesterskaber
  • 8 FA Cup
  • 9 Liga Cup/EFL Cup
  • 16 Charity Shield/Community Shield
  • 6 Europa Cup/Champions League
  • 3 UEFA Cup/Europa League
  • 4 UEFA Super Cup
  • 1 FIFA klub-VM

Hvornår vandt Liverpool sidst Champions League?

Liverpool vandt sidst Champions League i 2019/2020-sæsonen. Dengang slog de Tottenham Hotspur i finalen med 2-0. De var også i finalen i 2022, hvor de dog tabte med 1-0 til Real Madrid.

Hvor mange gange har Liverpool vundet Champions League?

Liverpool har i alt vundet Champions League seks gange. Fire af trofæerne var dog dengang turneringen gik under navnet Europa Cuppen. Den nuværende Champions League-turnering vandt de i 2005 og 2019.

Hvad koster en fodboldrejse til Liverpool?

Der er mange muligheder for at få en Liverpool fodboldrejse. Priserne kan variere meget alt efter ønsker til kvalitet og luksusniveau.

Der findes et hav af rejsebureauer, der arrangerer Liverpool fodboldrejser. Her vil fly, hotel og kampbillet blive arrangeret for dig. Dette er komfortabelt og let, men du betaler også ekstra for denne bekvemmelighed.

Du kan snildt arrangere din Liverpool fodboldrejse selv og gøre det billigere. Liverpool har et hav af overnatningsmuligheder, og du skal blot finde et hotel, der passer til dit budget og ønsker. Her kan du passende bruge en sammenligningsside.

Derudover er der masser af billige afgange med lavprisflyselskaber hver eneste uge. Kampbilletter kan du købe gennem klubbens officielle hjemmeside.

De største Liverpool legender

Med en historie så lang og stolt som Liverpools har klubben også haft et hav af legender. Både på og udenfor banen har der været store ikoner i Liverpool, og du kan her se de 25 største Liverpool legender:

  • Tommy Smith
  • Steve McManaman
  • Ian St. John
  • Peter Beardsley
  • Bruce Grobbelaar
  • Xabi Alonso
  • Jan Mølby
  • Fernando Torres
  • Billy Liddell
  • Phil Thompson
  • Sami Hyypiä
  • Michael Owen
  • Ian Callaghan
  • Roger Hunt
  • Alan Hansen
  • Ray Clemence
  • Graham Souness
  • Daniel Agger
  • Kevin Keegan
  • John Barnes
  • Jamie Carragher
  • Robbie Fowler
  • Ian Rush
  • Steven Gerrard
  • Kenny Dalglish

YNWA – You’ll never walk alone

Det er umuligt at snakke om Liverpool uden at nævne YNWA – You’ll Never Walk Alone. Slagsangen er legendarisk, og den synges ved de fleste Liverpool-kampe.

Ved Champions League-finalen I 2005, hvor Liverpool var nede med 3-0 ved pausen, begyndte fansene at synge You’ll Never Walk Alone, og det motiverede spillerne så meget, at de kunne lave et historisk comeback og vinde kampen. Derfor er det også en af de kendteste og mest populære fodboldsange verden over.