Rivaliseringen mellem Arsenal og Tottenham går mere end hundrede år tilbage. Indtil 1913 havde Arsenal Football Club hjemme i Woolwich, syd for floden Themsen, der skærer igennem det centrale London. Det gjorde man for at understøtte en udvikling, hvor Arsenal med hastige skridt var blevet en af de mest populære klubber i London. Skiftet til det nordlige London var dog ikke problemfrit: Området var allerede hjem for Tottenham Hotspur, der huserede på White Hart Lane. Med få kilometer imellem de to klubber startede en rivalisering, der stadig varer ved i dag. Det ikoniske North London Derby var blevet født.
I denne artikel giver vi den komplette historie om rivaliseringen mellem Tottenham og Arsenal. Hvem bestemmer egentlig i Nordlondon og hvorfor er Sol Campbell så upopulær? Det kan du læse meget mere om i resten af artiklen!
Hurtige facts:
- Både Arsenal og Tottenham har hjemme i det nordlige London.
- Efter Arsenal er flyttet til Emirates og Tottenham til Tottenham Hotspur Stadium er der ca. 6.5 kilometer imellem de to klubber.
- Arsenal har overhånden i den indbyrdes rivalisering og har dags dato vundet markant flere kampe.
- To gange har Arsenal vundet det engelske mesterskab på White Hart Lane: i 2004 og i 1971.
- Få spillere har repræsenteret begge hold. I nyere tid finder vi William Gallas, Sol Campbell og Emmanuel Adebayor.
Sådan blev Tottenham og Arsenal ærkerivaler
Store fodboldkampe og geografiske tvister hænger uløseligt sammen. Hvis man vil forstå rivaliseringen mellem Arsenal og Tottenham, skal man derfor begive sig ud i et længere dyk i historiebøgerne. For striden går langt tilbage.
Fra Woolwich til Highbury
Tottenham Hotspur blev stiftet i 1882 – Arsenal fire år senere i 1886. Det var dog ikke med klubbens moderne navn – Arsenal F.C. – men under navnet Royal Arsenal. Det blev senere ændret til Woolwich Arsenal, da det bedre afspejlede klubbens geografiske tilhørsforhold. I dag kan man stadig finde statuer i Woolwich, der minder Arsenals oprindelse i området.
Selvom klubberne er fra 1882 og 1886, startede rivaliseringen ikke, før Arsenal foretag det skæbnesvangre skifte til Highbury. Der var flere indbyrdes møder i den mellemliggende periode: den første kamp blev aldrig færdigspillet grundet mørke, og året efter stillede Spurs til start med 9 spillere og tabte 6-2. Der var dog intet odiøst i kampene, der endnu ikke havde karakter af et derby.
I starten af 1900-tallet gennemgik Arsenal flere år med økonomiske problemer, og kort før stadionskiftet stod man overfor en potentiel kurs. Det blev afværget af markante investeringer i klubben, der også faciliterede skiftet til Highbury. Det blev gennemført i 1913, da Arsenal Stadium åbnede få kilometer fra White Hart Lane.
Det er altså den geografiske nærhed imellem klubberne, som startede rivaliseringen. Blandt Tottenham-fans har det primært været ideen om, at Arsenal flyttede ind på et territorium, som egentlig tilhørte dem. Og den frustration skulle snart blive meget værre.
Rivaliseringen i nyere tid
Tidslinje
- 1882: Tottenham grundlægges
- 1886: Royal Arsenal (senere Woolwich Arsenal) grundlægges.
- 1913: Arsenal rykker fra Woolwich til Arsenal Stadium i Highbury.
- 1914: Woolwich Arsenal skifter navn til Arsenal F.C.
- 1919: Arsenal rykkes op i den engelske Første Division efter en afstemning, hvor Tottenham bliver overset.
- 2001: Sol Campbell skifter til Arsenal på en fri transfer.
- 2004: Arsenal’s Invincibles vinder Premier League på White Hart Lane med et 2-2-resultat.
- 2006: Arsenal rykker fra Arsenal Stadium i Highbury til Emirates Stadium.
Det forbudte skifte
Intet er mere berygtet i moderne fodbold end det “forbudte skifte”, hvor spillere skifter fra en rival til en anden. Det er sket nogle gange i historien mellem Arsenal og Tottenham, mens andre spillere først har været forbi en anden destination. Den mest berømte af dem? Det er selvfølgelig Sol Campbell.
Sol Campbell
Sol Campbell var egentlig Tottenham-dreng: Han havde spillet i klubben hele sit liv, var nået op på 255 kampe i ligaen og bar anførerbindet. Men han var også en af de bedste forsvarsspillere i verden. Det vækkede interesse fra hele Europa: Både Real Madrid, AC Milan og Barcelona var interesserede i Campbell, hvis kontrakt stod til at udløbe i Spurs. Der var trukket op til et stort skifte, der både vagte frustration og stolthed blandt Tottenham-fans. Enhver stolthed forsvandt hurtigt, da man fandt ud af, hvem Sol Campbell i virkeligheden havde skrevet kontrakt med.
Som et lyn fra en klar himmel annoncerede Arsene Wenger på en pressekonference, at Sol Campbell havde skrevet under med Arsenal. Det kom efter månedlange forhandlinger mellem Tottenham og Campbell, der offentligt havde afvist, at han nogensinde kunne spille for Arsenal. Det var heller ikke en mulighed, som de ivrige engelske transferjournalister havde samlet op. Chokket var totalt, men intet kunne ændre på, at Sol Campbell nu var Arsenal-spiller.
Emmanuel Adebayor
Der er ikke noget, der tåler sammenligning med Sol Campbell-sagaen: Heller ikke Emmanuel Adebayor. Den togolesiske skarpretter tørnede ud for Arsenal fra 2006 til 2009, hvor han scorede 46 mål. Han spillede senere i Tottenham i perioden 2011-2015 – først på leje og derefter en permanent kontrakt. Den tidligere Arsenal-bomber befandt sig nu hos ærkerivalen, hvor han hurtigt satte målkontoen i gang.
Det var bestemt ikke første gang, at Adebayor lagde sig ud med Arsenal. Allerede i 2009 var han skiftet fra Arsenal til Manchester City. Trods uenigheder var det et relativt ukontroversielt klubskifte, der fik sig et gigantisk efterspil, da klubberne skulle møde hinanden. Adebayor scorede i sin første kamp mod Arsenal, og det udløste den ikoniske jubelscene, hvor han løb hele vejen på tværs af banen på Etihad Stadium for at juble foran de medrejsende fans.
Adebayor var selvfølgelig en hadet person i Arsenal, men det gjorde det måske også lettere at acceptere skiftet. Da Sol Campbell forlod Tottenham var det klubikonet og akademispilleren, der forrådte sit ophav for at spille for ærkerivalen. Adebayor var en fremragende angriber, men Arsenal var ikke hans barndomsklub, og broerne blev brændt længe før skiftet til Spurs.
De mest legendariske Arsenal – Tottenham kampe
Derbyer er ikke kun formet af geografisk placering eller politiske forhold.
April 2004: Arsenal vinder Premier League på White Hart Lane
Arsenal vidste allerede før kampen på White Hart Lane, at et uafgjort resultat ville være nok til at sikre mesterskabet. Newcastle tog point fra Chelsea, hvilket åbnede døren for, at The Gunners kunne afgøre det hele med fire spillerunder tilbage.
Det var derfor en mindre bekymring, da Arsenal satte en 2-0-føring over styr og indkasserede et sent mål på straffespark fra Robbie Keane. Da slutfløjtet gik, kunne man fejre Premier League titlen midt på ærkerivalens grønsvær. Triumfen er senere blevet kåret som den “bedste Arsenal-kamp nogensinde” i en online afstemning. Det er der nok delte meninger om, men der er ingen tvivl om, at det er et af rivaliseringens mest mindeværdige øjeblikke.
Resultat: Tottenham 2 – 2 Arsenal
Målscorere: Redknapp 62′, Keane 90+4′, Vieira 3′, Pires 35′
November 2004: Arsenal besejrer Spurs i det mest målrige North London Derby
Få måneder efter mesterskabskampen på White Hart Lane vendte Arsenal tilbage til gerningsstedet. Denne gang vandt de kampen med 5-4 i en af de mest ikoniske Premier League kampe i nyere rid. Med 9 mål overtog kampen rekorden for det mest målrige North London Derby nogensinde, og det er ikke nogen lille præstation. Målsnittet i de indbyrdes kampe er blandt de højeste i Premier League.
Resultat: Tottenham 4 – 5 Arsenal
Målscorere: Naybet 36′, Defoe 61′, King 73′, Kanoute 88′, Henry 45+1′, Lauren 55′, Vieira 60′, Ljungberg 69′, Pires 81′
April 2017: Tottenham-sejr i det sidste derby på White Hart Lane
Trods de mange lidelser for Tottenham-fansene er der også gode minder fra White Hart Lane. I 2017 stod det klart, at Spurs skulle spille den følgende sæson på Wembley, før skiftet til Tottenham Hotspur Stadium kunne gennemføres. Der var derfor lagt i ovnen til et brag af en kamp, da Spurs og Arsenal tørnede sammen mod slutningen af sæsonen.
Spurs vandt kampen 2-0 på mål af Dele Alli og Harry Kane. Det afgjorde samtidig, at Tottenham for første gang i 15 år endte foran Arsenal i tabellen. Man afblæste dermed den famøse St. Totteringhamsday, og resultatet betød samtidig, at Tottenham forblev ubesejrede i deres sidste sæson på White Hart Lane. Den pose snørede man endegyldigt, da Manchester United blev besejret i den sidste kamp nogensinde på stadion.
Sejren var vigtig for Spurs, der cementerede andenpladsen i ligaen og det unge, dynamiske hold, som skulle true Arsenal yderligere i de følgende sæsoner. Selvfølgelig med Harry Kane i spidsen, der senere blev den mest scorende spiller nogensinde i North London Derby.
Resultat: Tottenham 2 – 0 Arsenal
Målscorere: Dele 55′, Kane 58′
Spørgsmål og svar: North London Derby
Er Tottenham mod Arsenal den største rivalisering i engelsk fodbold?
North London Derby er i hvert fald en af de største rivaliseringer, som er bestemt af geografiske forhold. Nogle vil også fremhæve Merseyside Derby og Manchester United mod Liverpool i samme sætning.
Hvem har scoret flest North London Derby mål?
Det har Harry Kane, der for længst har sat sig på rekorden. Emmanuel Adebayor, Son Heung-Min og Van Persie er andre spillere, der også markerer sig på listen.
Hvornår spiller Arsenal mod Tottenham?
Du kan se hvornå
Har Arsenal vundet Premier League på White Hart Lane?
Ja, Arsenals Invincibles hold sikrede mesterskabet i 2003-04 på White Hart Lane, Tottenhams daværende hjemmebane. Kampen sluttede 2-2 og har senere vundet en afstemning blandt Arsenals fans, hvor det blev kåret til den bedste Arsenal-kamp nogensinde.